FAABORG KANONÉRLAUG

DANMARKSMESTERSKAB I SALUTSKYDNING

Af Ole Hansen

 

Faaborg Kanonerlaug deltog 3.-5. september 2010 i det første uofficielle danmarksmesterskab i salutskydning med forladerkanoner i Søgårdlejren syd for Åbenrå.
Konkurrencen var arrangeret af kanonlauget Aurora i samarbejde med Åbenrå kommune og forventes at blive en fast, årlig begivenhed.

Der deltog 13 saluteringslaug fra ind-og udland  samt et hold fra Danske Artilleriregiment. Således var der samlet ialt 45 kanoner med nordens ældste kanon samt nyeste "skud" på stammen repræsenteret.

Faaborg Kanonerlaug vandt mesterskabet med Nyborg Fæstningslaug på andenpladsen og Dansk Artilleriregiment på trediepladsen. Dommere var 2 officerer fra Danske Artilleriregiment,

Konkurrencen indeholdte 7 elementer:
1. Indmarch
2. Eksercit med laderedskaber
3. Opstilling ved kanonerne
4. Ladning
5. Affyring (3 skud pr. kanon, ialt 6 skud)
6. Genladning
7. Udmarch
Der blev endvidre lagt vægt på uniformering, kunsterisk udførsel og sikkerhed.

Vi valgte at salutere som et batteri med vores 2 kanoner, der i anledning af konkurrencen var fragtet fra Faaborg til Søgårdlejren.

Voteringen fra dommerne var:
God diciplin, sikker betjening af kanonerne, og især den præcision der blev udvist ved de forskellige øvelser og endelig det flotte, kunstneriske indtryk. De sidste skud gjorde udslaget, nemlig affyringen af de to kanoner samtidig. Det krøver nøjagtigt ens lunter, ens sætning i røret og tænding (og lidt held).

Endvidre gav vi fredag sammen med andre laug salut på Storetorv i Åbenrå og marcherede gennem byen med en pigegarde i spidsen.

I en pause i konkurrencen lørdag udføret vi et rollespil - rettergang og afstraffelse ved spidsrod (den dømte fik 40 stokkeslag så blodet flød).

Efter konkurrencen stod Faaborg Kanonerlaug for et ca. 40 minutter langt reenactment-slag i Søgårdlejren. Næsten alle laug deltog i slaget med forvar og angreb, musket-og kanonskud og kampe i rækker og geled.

Med venlig salut
Ole Hansen
Formand og artilleriløjtnant

 

 

 

 

 

 

 

 


Faaborg Kanonérlaug - også kaldet Olebanden - i ilmarch på vej mod nye slag

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk