Jeg har netop været på en uges efterårsferie i Holland. Her tilbragte jeg bl.a. 3 dage på et hotel i fæstningsbyen Vesting Bourtange, der ligger tæt op ad grænsen til Tyskland, ca. 60 km. sydøst for Groningen.

Fæstningen er påbegyndt i 1500-tallet, bygget i 5-takket stjerneform og med jordvolde, voldgrave, porte, kanonstillinger og en helt lille by indenfor voldene. Den er gennem tiderne udvidet og ombygget flere gange, indtil den helt havde mistet sin militære betydning og blev nedlagt i 1851. Voldene forfaldte og voldgravene blev delvist opfyldte mens den lille by indenfor voldene levede videre.

I 1960-erne besluttede man at genopbygge fæstningsbyen anno 1742 som et levende, historisk museum. Volde og voldgrave blev genetableret og fæstningens mange bygninger blev genopbygget /restaureret og huser nu, udover byens ca. 50 faste beboere, en restaurant, flere cafeer, forretninger og museer, en fotograf, en antikvitetshandel m.v. Desuden er flere gamle kasernebygninger indrettet som hotelværelser. Således boede jeg i ”kaptajnens kvarter”.

Der er ligeledes en synagoge og en protestantisk kirke med fast kirkegang hver søndag morgen. På en af synagogens mure er i øvrigt opsat en tavle med navnene på de mange jøder fra området, som blev myrdet af nazisterne under 2. verdenskrig. Fra hele Holland havnede næsten 100 000 jøder i tyske KZ-lejre.

Vindebroerne og de mange ”lokummere” ud over voldgraven er genskabte som nøje kopier af de oprindelige, en mølle på en af voldene er ligeledes genskabt og det ”nye krudthus” en netop i år færdigrestaureret og bruges nu som kunstudstillingsbygning.  Kanonstillingen på en af voldene, den der vender mod Tyskland, er bestykket med tunge kanoner fra 1800-tallets start.

Hele genopbygningen er foretaget med respekt for det oprindelige, der er tilsyneladende ikke blevet gået på kompromis nogen steder og det hele må have været rasende dyrt. Men også vildt smukt og imponerende og fæstningen fremstår i dag som en af de mest velbevarede stjerne-formede fæstningsværker i Europa og er absolut et besøg værd.
Sommeren en det bedste tidspunkt for et besøg, idet der her foregår et væld af historiske aktiviteter, genopførelse af slag, markeder, salutskydning m.v.

Jeg ankom en fredag sent på eftermiddagen og alt åndede fred og idyl med nogle få turister i restauranten. Jeg fik anvist mit logi, som nævnt i kaptajnens kvarter, og træt efter en lang køretur, gik jeg tidligt til ro.

Næste morgen var vejret meget smukt og efter en dejlig morgenmad, der blev serveret i en af fæstningens huse, kørte jeg til Groningen. Da jeg senere vendte tilbage til Bourtange, var parkeringspladsen udenfor voldene fyldt med busser og biler og fæstningen var invaderet af hundredvis af turister. Flest hollændere men også mange tyskere.

Da mørket begyndte at falde på forsvandt de fleste turister og de tilbageværende fandt ind i restauranten – ligesom jeg.

Mens jeg sad ved vinduet og ventede på min mad, begyndte der pludseligt at ske noget lige udenfor på byens torv. Ca. 25 soldater i 1700-tals uniformer, bevæbnet med luntebøsser, musketter og sabler og flere trosmadammer, alle medlemmer af re-enactorgruppen ”Exercitie Peloton Bourtange”, samt nogle civile samledes og en officer i en meget farvestrålende uniform holdt en tale.  Herefter forlod de torvet og gik mod bastionerne. Min mad var stadig ikke kommet så jeg skyndte mig ud af restauranten og spurtede i samme retning som soldaterne, troede jeg. Men da jeg kom op på bastionen var den tom. Så hørte jeg pludselig en musketsalve fra fæstningens modsatte side. I en fart, der er en 70-årig værdig, susede jeg over vold og grav efter lyden, og der, i tusmørket, så jeg, på den bastion der vendte mod Tyskland, dem alle forsamlet omkring en stor kanon anno 1810.

Jeg forstår meget lidt hollandsk men kommandoen ”visiter” forstod jeg. Herefter begyndte man at lade kanonen, og den ladning var ikke ”småtteri” som vi bruger i Faaborg Kanonérlaug. Jeg tror, at denne ladning var på et par kg. Og der blev stampet af 2 mand, så selv Henning, vores super-stamper, ville blive grøn af misundelse.

Så skete der noget uventet. Endnu en ladning blev bragt frem og meget forsigtigt lagt i løbet og langsomt stødt ned. Åh, en forladning af mel, tænker jeg. Det bruger vi jo også sommetider. Og mel skal man være forsigtig med.

Kanonbesætningen træder an ved siden af kanonen mens de øvrige står i to rækker bag kanonen. Der lyder en kommando og pludselig står en enorm ildsøjle ud af løbet, efterfulgt af en kæmpe røgsky. Og drønet får det til at ringe for ørene. Storslået – og jeg har videofilmet det hele fra ca. 50 m. afstand. Jeg går lidt tættere på og kan nu se, at trosmadammer går ned langs de to rækker og uddeler glas. Herefter fyldes glassene op fra nogle stentøjsflasker og der udbringes en højtidelig skål.

Med en trommeslager i spidsen går hele forsamlingen nu tilbage til fæstningens torv.

Og jeg spurter tilbage til restauranten til min forventede kolde mad. Men nej, maden er endnu ikke kommet. Da den endelig bliver serveret må jeg konstatere, at den har været værd at vente på.

En del af soldaterne er gået ind i restaurantens skænkestue og jeg får her lejlighed til at spørge et par af dem, en hollandsk soldat og en tysk trosmadamme, hvad anledningen til salutten var.

Og svaret på en sær blanding af hollandsk, tysk og engelsk lød: Du har overværet en begravelse!

En af re-enactorgruppens medlemmer var afgået ved døden og han havde inden sin død bedt om, at hans aske skulle spredes ud ved Bourtange. Og intet var vel mere rigtigt end at sprede den ud over fæstningens volde og grave og det foranliggende sumpområde med en passende ladning sortkrudt i røven.

Et værdigt endeligt for en hollandsk kanonér.

Ville noget tilsvarende kunne lade sig gøre i Danmark. Vil man få tilladelse til at sprede asken ud over Faaborg Fjord på samme måde som det skete i Bourtange? Jeg ved det ikke men det kan jo undersøges. Det ville i hvert fald også være en værdigt endeligt for en dansk kanonér.

Arne Stricker